Værktøjskassen

I Løvhusets virtuelle værktøjskasse finder du gode råd, tips og tricks til at håndtere diverse praktiske opgaver på egen hånd - både de hverdaglige eller de mere sjældne problemstillinger.

Bestyrelsen opfordrer til, at alle bestræber sig på at løse deres egne praktiske problemer selv. Så tag et kig i værktøjskassen, udforsk det store internet og rul ærmerne op! 

 

Ansvar for vedligehold

En tommelfingerregel er, at alt inden i lejligheden er ejerens ejendom og ansvar - på nær 'det lodrette', som vi alle deles om. De lodrette fælles forsyningsledninger og fællesinstallationer har foreningen ansvaret for at sørge for vedligeholdelsen af. Det drejer sig eksempelvis om de fælles varmerør, strømføringer, gasledninger og faldstammer. Vandrette rør i lejlighederne er andelshavernes ansvar. Det gælder selvfølgelig også det, der kommer efter de vandrette rør, fx vandhaner, toiletter og radiatorer.

Altså,

  • De lodrette vandrør er fælles, men fra og med udtaget ('T-stykket') er det dit, inklusiv radiatorer
  • El-forsyningsledningerne er fælles, men fra og med stigledningsklemmen til målerskabet er installationerne dine
  • Den lodrette gasledning er fælles, men fra og med røret til gasmåleren er det dit
  • Faldstammerne er fælles, men fra og med tilslutningen er rørene dine - inklusiv dem i gulvet hos underboen, fx wc-vandlåsen
  • Signalledningerne (til dørtelefon, telefoni) er fælles, men stik og apparater er dine
  • Skorstenene er fælles, men fra og med hullet er ansvaret dit
  • Lejlighedens yderdøre, vinduer og loftsrum er foreningens ansvar

Gulv, loft, stuk, vægge, gulvbrædder, radiatorer, fyldningsdøre, stikkontakter, dørtelefon osv osv - alt dette og mere til er altså både din ejendom, dit ansvar og din udgift når det skal vedligeholdes.

Se mere om andelshaveres vedligeholdelsesansvar hér.

 

Radiator og rør

Inden du kontakter bestyrelsen og tilkalder en VVS'er, så prøv følgende. 

 

Hvis radiatoren ikke varmer

Prøv først at lukke luft ud og massere termostatventilen grundigt. Se hvordan hér. 

 

Hvis rørsystemet larmer

Larmen opstår ofte, hvis rørene ligger for tæt op ad f.eks. gulv eller andre bygningsmaterialer. Gnidningen forårsager larmen. I de fleste tilfælde er det enkelt og relativt hurtigt at få varmerørene til at stoppe med at banke og knirke. Det kræver dog lidt værktøj og en håndfuld gør-det-selv gåpåmod:

Rørene skal have plads til at bevæge sig. Derfor bør du finde ud af, hvilke gennemføringer der skaber problemer. Så skærer du en lille smule af gulv- eller loftmaterialet rundt om rørgennemføringen og monterer en glidebøsning ud over røret. På den måde kan det frit bevæge sig en lille smule. Dette vil i de fleste tilfælde afhjælpe problemet, med mindre lydene stammer fra områder, hvor du ikke kan komme til. Læs mere hér. 

Lavt vandtryk i bruser eller hane

Der kan være mange årsager til, at trykket på dit vand er lavt. Ofte skyldes lavt vandtryk problemer ved din egen installation, og du bør derfor tjekke denne igennem, da nogle af tingene er lette at løse. Se nedenfor hvilke gængse ting, der typisk er skyld i lavt vandtryk. For beboere på 4. og 5. sal kan det iøvrigt være nødvendigt at skifte sit amatyr til laveste trykgruppe.

 

Urenheder eller kalk i filter
Der er kalk i det vand, der kommer ud af vores haner. Over lang tid kan dette sætte sig på filteret i vandhanen og gøre, at der kommer mindre vand ud. Hvis det er tilfældet, kan du prøve at skrue filteret af og lægge det i blød i eddike. Lad det ligge et par dage. Herefter skulle kalkbelægningen være løsnet, så du let kan rengøre filteret og montere det igen.

Lavt vandtryk kan desuden skyldes reperation internt i ejendommen eller en afbrydelse af vandforsyningen i det offentlige ledningsnet. Det medfører nogle gange, at der kommer kalkrester og rørsnask i filtrene på armaturer. De skal derfor pilles af og renses. Nogle gange skal et armatur helt af - dette gælder tit bruseren, som kan skrues af, lægges i eddike og evt. pustes igennem. 

 

Gamle jernrør
Er din vandinstallation lavet før 60'erne, er den sandsynligvis lavet med jernrør i støbejern eller galvanisering.
Er det tilfældet, vil der med tiden danne sig aflejringer af rust og okker i røret, som sætter sig fast og lukker dit rør til, så trykket med tiden bliver mindre og mindre.

I sådan et tilfælde vil en mulig løsning være at udskifte rørene fra hvor de kommer op ad gulvet og går videre i resten af huset med plasticrør. Dette er dog en lidt dyrere omgang, så du bør søge rådgivning hos en VVS-installatør før arbejdet påbegyndes, således at du ikke forgæves foretager udskiftningen hvis det lave tryk i virkeligheden skyldes andre ting.

 

Defekte ventiler
Typisk sidder der en ventil under håndvasken, så man kan lukke for vandet uden at skulle lukke ved hovedventilen. Det sker, at ventilerne sætter sig fast. Hvis du derfor har haft lukket for en ventil og efterfølgende åbner den igen, vil en defekt ventil ikke åbne sig helt. Dette bevirker, at vandtrykket falder, da der pludselig ikke kan komme så meget vand igennem hullet. Du kan ikke umiddelbart se på din ventil, om den er defekt, så du bør kontakte en VVS'er, hvis du har mistanke om fejl.

 

... spørg en VVS'er
Hvis du ikke ved egen selvhjælp kan løse problemet, må du rådføre dig med en VVS-installatør. Dette gælder naturligvis altid i de situationer, hvor en VVS-installation skal ændres på, idet det kræver en autorisation. Hvis problemet ikke berører andre lejligheder end din (dvs. ikke fælles installationer), må du søge hjælp for egen regning. 

 

Internet

Alle andelshavere betaler en fast ydelse på 100 kr om måneden for 100/100 mbit internet. Vores udbyder er AndelsNet, og administrationen sørger for at opkræve beløbet i forbindelse med boligafgiften.

Hvis du oplever udfald i internettet, skal du selv kontakte AndelsNet. Deres medarbejdere kan afgøre, om den manglende forbindelse skyldes huller i forbindelsen fra deres side, eller om det drejer sig om lokale forhold i din lejlighed. Begge problemer kan de hjælpe med at fixe. Hvis der er tale om et generelt problem, skal du orientere bestyrelsens internetansvarlige. 

Kontaktoplysninger på AndelsNets support findes hér. 

 

Skadedyr

Møl

Møl i tekstiler og især fødevarer er relativt hyppigt forekommende. De er ikke farlige, og der er som regel ikke brug for at tilkalde skadedyrsbekæmper. En insektketsjer er effektiv til at fange levende møl, og æg og larver kan udryddes med rengøring.

Se disse vejledninger fra Bolius: 

Møl i madvarer

Møl i tøj og møbler

 

Væggelus og andet småt

Hvis man konstaterer, at man har væggelus, borebiller eller andre kravlende skadedyr i hjemmet, skal man straks informere bestyrelsen og omgående kontakte en skadedyrsbekæmper, som kan tage sig af de små kræ. Foreningen dækker udgifterne hertil. Send regningen til administrationen (Boelskifte Administration, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg, att. Lena Flindt) eller bestyrelsen og sørg for, at jeres adresse står på den. Hold bestyrelsen orienteret indtil problemet er løst.  

Læs om væggelus hér og borebiller hér.

 

Rotter

Hvis du ser en rotte, har du pligt til at anmelde det til kommunen. Det gør du hér eller her (direkte link til KK Rotteweb). Husk også at orientere bestyrelsen. 

En insektketsjer er effektiv til at fange møl.

Punkterede ruder

Foreningen har termoruder. Hvis disse punkterer, skal de skiftes. Er der dug på indersiden af ruden, tyder det på, at der er for høj luftfugtighed i rummet, og så skal der luftes mere ud. Er der derimod dug mellem glaslagene, er det et klart tegn på, at ruden er punkteret. Den punkterede rude er mest et problem, fordi duggen giver et dårligere udsyn. Rent isoleringsmæssigt har det mindre betydning. Ikke desto mindre bør en punkteret termorude udskiftes. Kontakt i så fald bestyrelsen, da det er foreningens ansvar at skifte punkterede ruder.

Læs mere om ruder på hér.

Ombygning i din lejlighed
Som andelshaver må du foretage forandringer i lejligheden. Forandringerne skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt og i over­ensstemmelse med kravene i byggelovgivningen og andre offentlige forskrifter.  Inden arbejdet påbegyndes, skal enhver forandring godkendes af bestyrelsen.  Ombygningen skal anmeldes til bestyrelsen mindst 3 uger, inden du går i gang. Bestyrelsen er dog ikke an­svarlig for anmeldte forandringers forsvarlighed og lovlighed. Se §11 i vores vedtægter samt forskrifter for ombygning (tilføjelse til §11) i højre kolonne. Orientér dig iøvrigt om regler for byggetilladelser og anmeldelser hér.

 

Mindre ombygninger 

Mindre ombygninger kræver normal ikke godkendelse af Københvns Kommune, men der kan være tvivlstilfælde. Send derfor altid følgende til bestyrelsen:

  • En tegning over ombygningen (skal godkendes af bestyrelsen)
  • Lav en beskrivelse af projektet (skal godkendes af bestyrelsen)
  • Indhent eventuelt et tilbud på projektet fra en autoriseret håndværker 

 Et nyt køkken  kræver normal heller ikke godkendelse af Københvns Kommune. Send blot bestyrelsen ovenstående. Husk at opsætning af vaskemaskiner eller opvaskemaskiner skal udføreses af autoriseret eletriker og vvs-firma.

 Nedrivning af ikke-bærende vægge  kategoriseres også som mindre ombygning, og skal normalt heller ikke godkendes af Københvns Kommune. Da det ikke altid er nemt at afgøre, om væggen er bærende, anbefaler kommunen dog altid, at du skaffer en kopi af de originale tegninger fra husets opførelse, hvor du kan se, om væggen er bærende. Det er forbudt at lave nedrivningsarbejde på de bærende vægge.

Nedrivnings- eller opbygnings-arbejde af ikke-bærende vægge kræver:

  • Send bestyrelsen en tegning over nedrivningen eller opsætningen af vægge (skal godkendes af bestyrelsen)
  • En beskrivelse og tegningen vægflytningen skal sendes til Københavns Kommune (se kommunens retningslinier hér)

 Ombygning af badeværelser  er ikke mindre ombygninger - se nedenfor. Alt arbejde på vandinstallationer skal udføres af et autorieserede vvs-firma. Generelt anbefalder vi at du benytter foreningens håndværkere.

 

Inden større ombygning
Inden arbejdet må påbegyndes, skal følgende foreligge:

  • Ideoplæg inkluderende en teknisk tegning og kortfattet funktionsbeskrivelse, eventuelt fra ansvarligt firma.
  • Overslagspris til andelshaverens orientering.
  • Byggetilladelse fra Københavns Kommune vedlagt fuldmagt fra andelsboligforeningens bestyrelse. Det fremgår af stk. 5 til §11 i vedtægterne, hvilke krav der skal være opfyldt for at bestyrelsen kan godkende ombygningen og udstede fuldmagt til ansøgning om byggetilladelse hos København Kommune. Udover disse krav gælder følgende: Hvis en ombygning kræver indgreb i andre lejligheder, fx sænkning af loft hos underboen, skal den ansvarlige for ombygningen orientere bestyrelsen herom og indhente tilladelse fra den berørte andelshaver, inden bestyrelsen kan godkende projektet. Der skal træffes konkret aftale om indgrebets omfang og tidspunktet for dets udførelse med den berørte andelshaver i god tid inden indgrebet foretages.
  • Tilbud fra ansvarlige entreprenører - enten totalentreprise (det bedste for en amatør er at anvende totalentreprenør inkl. tekniker), hovedentreprise (andelshaveren sørger for tegning m. v.) eller fagentreprise (hvert fag for sig: projektering, murer, tømrer, vvs, el, snedker, vinyl, maler m.v.). De ansvarlige skal have dækkende ansvarsforsikring, og de skal indsende påbegyndelseskort til kommunen. Desuden skal byggetilladelsen følges nøje, og enhver fravigelse skal godkendes af kommunen. Ved etablering eller ændring af vådrum skal Statens Byggeforskningsinstituts krav og anbefalinger ufravigeligt følges.
 

Efter større ombygning

Når arbejdet er udført:

  • Når bygningsændringen er udført, skal den ansvarlige indsende færdigmeldingskort til kommunen og færdigmelding til andelsboligforeningens bestyrelse.
  • Andelshaveren bærer ansvaret for det udførte arbejde over for foreningen. Ansvaret gælder også efter fraflytning, hvis det viser sig at det udførte arbejde er udført uden de nødvendige tilladelser fra bestyrelsen eller kommunen, eller uden hensyntagen til gældende regler, fx den i pkt. d nævnte anvisning om vådrum.
 

Håndværkere

Hvis du selv tilkalder en håndværker, skal du som udgangspunkt selv betale regningen. Der gælder dog følgende undtagelser:

  • Ved akutte skader
  • Ved defekter på fællesarealer og fælles installationer (herunder tag, faldstammer, vandrør)
  • Ved skadedyrsangreb

I tilfæde af ovenstående skal du desuden straks kontakte bestyrelsen. 

 

Kontaktinfo

Herunder findes kontaktinformation til foreningens samarbejdspartnere.

Affald og genbrug

Med hjælp fra Københavns Kommune, bestræber vi os på at genanvende mest muligt af vores affald.

 

Genbrug 
I gården er der opstillet containere til:

  • Papir
  • Pap ( husk: pizzabakker skal ikke i pap-containeren! )
  • Hård plast
  • Metalaffald
  • Elektronisk affald
  • Farligt affald (skab)

Glas skal afleveres i glascontaineren ved Kiwi eller Guldbergsplads. 

 

Affald (dagrenovation)

Gården indeholder desuden et antal affaldscontainere til alt dét affald, som ikke kan genbruges.


Storskald
Storskrald afleveres i det dertil indrettede storskralds-skur.